Forældremøde

- Det er en hektisk tid. Der er meget at se til. Og som familie holder vi sammen, særligt når tilværelsen udfordrer! Men én morgen, med fugt og tåge i solopgangen, træder en forældre ind ad bagdøren med tør snude og halen mellem benene.

At være enig om alting er ikke let – og heldigvis for det! Vi har lige haft vores første skænderi. Eller som vi siger til barnet ”vi skændes ikke, vi diskuterer!”

Emnet var selvfølgelig barnet selv. Opdragelse. Hvem kan tillade sig hvad og hvorfor? Må vi tage initiativ på barnets vegne uden at konsultere vores partner? En forældre gjorde det i hvert fald – og det var ikke uden konsekvenser.

Da familien var samlet igen, fløj der gnister og en lille smule torden for første gang. Det var den første store ”diskussion”. Urolig mave og sved på panden. Et glas vand, værsgo, træk vejret - dybt ned i maven... 

”Men skat, du kan vel nok forstå at jeg bliver sur! Jeg synes helt ærligt, at det er rigtig skidt at gøre sådan. Det er ikke ansvarligt! Jeg troede vi havde snakket om det her? Nå tålmodighed – stenen ruller og kan ikke genkaldes. Du tog en beslutning selv og det er jeg glad for at du gør – bare ikke denne her gang.”

Som det ofte er med forældre lyder deres kævlerier mere voldsomme i børns øre end de egentlig er. Sådan var tilfældet også her. Set gennem bakspejlet, over skulderen, gennem benene (og hvad der nu findes af  angrende udtryk) var det ikke den allermest ideelle handling. Men som hund møder ejer med store våde øjne, var forsoningen og omfavnelsen i solnedgangen værd hele episoden.