onsdag den 6. januar 2010

Mod dundyner og godnatviser

Det er nat og en støvet saxofon fylder rummet mens barnet falder i søvn. Det er langt over normal sengetid. Men ikke dets mindre har det været en frugtbar dag.

Omkring to snes nye venner er landet i reden og du der læser nu, er en af dem. Tak fordi du viser interesse.
Vi er som forældre glade over at se at et netværk kan vokse og spire så hurtigt som det gør. Du synes måske jeg overdriver - men det synes jeg ikke. To snes lyder ikke af meget, men for os er hver enkelt værd mere end guld. Uden dig er der ingen grund til at holde liv i vores barn. Så kom og hjælp os med at samle føde til dunknoppen. Men først, ret ryggen og spænd stemmen mens vi luller junior i søvn.

Mørket tager over mens saxofonens brummen forsvinder i nattens mulm.
”Sov dejligt, min skat.”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar