Visual art er mange ting. Både smukt og grimt, helt subjektivt. Men hvad er et smukt billede værd, hvis det ikke er bygget på en kreativ idé? Hvad er det så mere end bare et billede?
Fx et CD-cover er en del af den kunstneriske oplevelse, som musikerne har brugt månedsvis på at skrive, komponere og producere. Hvilken værdi har et CD-cover for den kunstneriske helhed, hvis ikke grafikeren har lavet billedet med en tanke til musikken?
Så er det bare tomt. Farverne er bare bølgelængder, coveret kunne lige så godt være hvidt.
Entry Magazine skaber grobund for nye kreative idéer, faktisk opfordres der til at tænke kreativt. Både i det kunstneriske og praktiske.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ov, soundvenue med Casablanca på coveret, er der vist en artikel om en grafiks kunster som har "specialiseret" sig i CD-covers... har ikke mit eksemplar her lige nu, ku nogen ikke prøve at finde ud af hvad gutten hedder...
SvarSletHan hedder Christian Zander
SvarSlettadaa!
SvarSletAlt sammen meget rørende! Jeg er uenig og jeg har lyst til at vise hvori min uenighed ligger, når alt kommer til alt, så er det vel meningen med en blog som denne at man giver sin mening til kende.
SvarSletHvad er et smukt billede værd, hvis det ikke er bygget på en kreativ idé? Spørger du. Jeg svarer med et spørgsmål: Hvad er et smukt billede værd, hvis det er bygget på en kreativ idé?
For at kunne svare på spørgsmål som disse, må man først fastslå hvad meningen med kunst er. Efter min mening er meningen at få folk til at tænke: Hvad forestiller dette billede? Hvad rører sig i mig når jeg ser dette billede? Hvad kan det mon symbolisere? Hvorfor for netop dette billede mig til, at ville ændre noget ved mig selv eller det samfund der omgiver mig?
Det er min opfattelse, at megen kunst ikke formår at frembringe disse spørgsmål hos dem der ser den, og det er min erfaring at de kunstværker der ikke får mig til at stille de spørgsmål er dem der er alt for åbenlyse. God kunst er ikke kunst hvor man tænker, ”hvorfor skriver de dog ikke bare et læserbrev og siger hvad det er de mener, så de ikke spilder min tid og sikkert ellers udmærket maling!”
For den stærke kunst er den hvor man selv skal nå frem til en mening, og her kommer jeg til et punkt jeg gerne vil understrege: God kunst er, når man selv når frem til en mening, og ikke kommer frem til meningen. For hvis der var én mening, så er det ikke kunst, men et læserbrev eller lignende. F.eks. er det derfor, at Danmarks bedste poet gennem tiderne hedder Inger Christensen. Jeg tillader mig at bringe hende på banen, fordi at jeg synes poesi er kunst på ligefod (hvis ikke bedre) med billedkunst og anden form for kunst. En påstand jeg, blandt mange grunde, bygger på en passage i hendes essay samling: Hemmelighedstilstande, hvori hun netop skriver om hvad kunst er, og hvordan den kreative proces opleves af hende. En passage jeg desværre må citere efter hukommelse: ”Nogen gange føler jeg at sproget opstår af sig selv, og at jeg bare må blive i baggrunde og betragte sproget blive til.” Inger Christensen gik endda så langt som at sige, at hun blot var, hvad man kunne kalde; en sprogets formidler, et medium for sproget og at sproget har dets eget eksistensgrundlag. Derfor er hendes poesi så fantastisk, fordi man i den grad er overladt til sig selv og sproget. At man er helt alene med de fantastiske billeder der frembringes, og at de tanker man fremkalder bliver hængende for altid, fordi de er ens egne, og helt igennem ens egne, jvf. sprogets ”eget eksistensgrundlag”.
Jeg ser frem til jeres svar, for hvis Entry er alt hvad i siger det er, så kan jeg ikke forestille mig et bedre forum for en sådan diskussion.
Kærlig hilsen Niels Wemmelund.
PART ONE:
SvarSletLange indlæg kan virke skræmmende og uoverskuelige; de er det dog sjældent. Særligt fordi dit opfølgende svar, ikke svarer punktvis men i flydende formuleringer. Hvilket også betyder at man let snakker forbi hinanden – og forhåbentlig afsluttende, ved siden af hinanden. Forhåbentlig vil vi aldrig komme til at sejle i samme båd! Tænk så skrækkeligt det ville være!
(Niels, jeg troede ikke at dit internet, formåede at sende så mange ord på en gang! Nuvel.)
Jeg tillader mig at svare Niels fra personlige grund, så må vi se om forfatteren til indlægget – Ole Grummedal – også synliggør sig. Jeg tror desuden at det ville være godt at høre hvad Ole egentlig opfatter som ”kreativt”? Begrebet i sig selv betyder jo ikke meget mere end ”at være i stand til at få nye ideer og gennemføre dem”. Det vil jeg tolke som at det ikke behøver være meget mere end ”unikt” – hvilket ikke er svært at opnå. Et pladeomslag til ABSOLUT MUSIC #36 er sjældent kunst? Kashmirs album plejer dog at være kunstneriske – selvom de i mange år har fulgt et tema...
.....
Hm. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal svare så jeg gør mig forstået. Du udtrykker dig meget komplekst (læs kunstnerisk!). Men jeg skal forsøge.
Kunst er meget rørende! Kunst berører. I samme mening kan vi lige så godt trække det ud i ekstremerne; Naturen i sig selv kan for nogen tolkes som kunst. Til eksempel en efterårsbrise, der løfter gyldenbrune blader i en let hvirvlende strøm over søens blanke vand. Nogle påstår dog også at det først er kunst når det er blevet ”samlet ind og manifesteret af et menneske?”
Niels udtrykker at kunst skal få dig til at tænke. Det tror jeg ikke Ole på nogen måde er uenig i.
Videre vil jeg citere den gæve Niels W: ” Hvad forestiller dette billede? Hvad rører sig i mig når jeg ser dette billede? Hvad kan det mon symbolisere? Hvorfor får netop dette billede mig til, at ville ændre noget ved mig selv eller det samfund der omgiver mig?
SvarSletDet er min opfattelse, at megen kunst ikke formår at frembringe disse spørgsmål hos dem der ser den, og det er min erfaring at de kunstværker der ikke får mig til at stille de spørgsmål er dem der er alt for åbenlyse.”
Det er i allerhøjeste din opfattelse, Niels. Men du deler den nok med mange. Og det af en simpel grund vil jeg påstå. Vi er (heldigvis) alle forskellige. Relativismen påpeger den opfattelse at sandhed og værdier ikke har absolut gyldighed, men er afhængig af og varierer med individer og tiden.
At kunne stille de omtalte spørgsmål afhænger jo fuldstændigt af dig selv. Svaret kun endnu mere. Hvis et stykke kunst ikke kan få dig til at tænke over spørgsmålene (for man bør altid kunne stille dem – det er jo grunden til nysgerrighed!) er det vel ikke kunstværket eller kunstnerens skyld. Dit er det heller ikke. Tydeligvis tiltaler det dig bare ikke og spørgsmålene svæver gennem en tanketom dal af ekko og vakuum. Og så ikke mere med det!
Hvad angår det ”åbenlyse” spørg jeg; må kunst ikke være åbenlys? Det meste af den kunst jeg har syntes åbenlys, til en begyndelse har ofte fundet form og udtryk jo længere og dybere jeg har tolket det. Er det tydeligt, som et ABSOLUT MUSIC cover er det nærmere et logo, brand eller vartegn. Det første cover kunne måske tolkes som kunst, men det tiende begynder måske at tvivle. Og dog! Hvad ligger der i Andy Warhols ”kunst”. Kunst kaldes det jo heller ikke, men går under udtrykket ”pop-art”. Men er det ikke kunst, eller var er det kun originalen, det første tryk som VIRKELIG har noget at udtrykke? Hvad med Dennis Seides kunst på http://www.haervaerk.dk/ her har vi en mand der konsekvent bruger en karakter/tegnestil. Og det er da vel kunst både første gang og tredvte gang han bruger den. Denne karakter (egentlig har jag fundet to, men lad nu det ligge) gør/laver noget nyt hver gang... men er det så stadig kunst? Eller begynder det at blive en stribe/comic-strip på lærred med maling? Og er comic-strips for resten kunst?
Niels siger: ”God kunst er ikke kunst hvor man tænker, ”hvorfor skriver de dog ikke bare et læserbrev og siger hvad det er de mener, så de ikke spilder min tid og sikkert ellers udmærket maling!””. Heldigvis er det kunstnerens forbandelse, at igen og igen blive oversvømmet med ord som de citerede... Indtil kunstneren en forgyldt dag endelig føler sig forstået!
Kunstneren giver ikke op, uanset hvor meget materiale og kraft andre og denne selv synes der er spildt. Det definerer en kunstner – at den bliver ved med at udtrykke sig på kreative og altså en ny måde end tidligere. Måske synes et værk ikke lige så kreativ for publikum, men for kunstneren selv er det essentielt.
Kunst der kan vække ALLE Niels spørgsmål. Er trods alt kun kunst for en bred masse. At du lige præcis finder det værdigløst er dog ikke nok til at afvise det som kunst. Det er bare ikke kunst for dig.
........
Jeg vil nu hive lidt i Inger. En stor kunstner bliver man kun når en stor skare bekræfter og ”omfavner” denne. Dette er altså også meget relativt – hvis vi skal forholde os logiske – hvad vi synes er godt. ”Stor” er ikke ensbetydende med ”god”. Jeg må dog erkende at jeg tilslutter mig massen og Inger her; at kunst har sit eget liv. Kunsten opstår af sig selv, i form af sig selv, ved sin offentliggørelse. En bog bliver først til når en læser griber den i ryggen og vender dens blade.
Møder man dog kunst der ikke overlader en til sig selv (modsat hvad Niels afslutter), er det kun afgørende i forlængelse af din egen refleksion. Det er ikke kunstens skyld – men din egen kognition.
Jeg har nu læst dine lange indlæg. Godt at se noget engagement! Jeg må dog krybe til korset og indrømme, at meget af det virker lidt rodet og at det er svært at se hvad du egentlig mener, og om det overhovedet er dig der mener det, eller om du taler om hvad ”man” kunne mene om emnet. Så vidt jeg kan se kommer du frem til noget i retning af:
SvarSletDet Niels mener, er ikke nødvendigvis forkert, men det er heller ikke helt rigtigt, det vender jeg tilbage til. Ret mig hvis jeg tager fejl, for som jeg skrev i mit første indlæg er jeg faktisk ret interesseret i at høre hvad der egentlig menes om emnerne. Emnerne var dybest set:
Er kunst bedst med eller uden idé bag?
Hvornår er noget kunst?
Hvilken rolle spiller kunstneren i kunsten?
Er kunstneren overhovedet vigtig for kunsten, udover selvfølgelig som medie?
Kan man tale om, at hvis kunstneren er for tydelig i kunsten, at kunsten så måske endda bliver ringere?
Det virker som om, igen, ret mig hvis jeg tager fejl, at din største indvending mod, at der er noget jeg ser som kunst og noget jeg ikke ser som kunst er: At fordi jeg ikke mener at det er kunst, kan det stadig godt være kunst, altså at min mening bare er én ud af rigtig rigtig mange.
Så for nu at vende tilbage til bloggens oprindelige holdning nemlig: At kunst først er kunst når der er en idé bag, ellers er det ”bare tomt, eller farverne blot bølgelængder”, så har jeg lyst til at sætte det hele lidt på spidsen og gentage hvad jeg sagde i mit første indlæg, om end med en anden formulering:
Om noget er kunst afhænger ikke af kunstnerens hensigt med det han nu engang laver, men af beskuerens egen oplevelse af hvad kunsten har at byde på.
Min påstand er, at hvis et budskab står alt for klart igennem, eksempelvis i et maleri, så står det samtidig i vejen for min mulighed for refleksion og er ikke længere kunst, men det jeg kalder for et ”læserbrev”.
Samtidig, og dette gælder kun for mig, bliver kunst bedre hvis man fører dette helt ud i ekstremerne som eksemplet med Inger Christensen gerne skulle vise.
Så vidt jeg kan læse, er du egentlig enig i hvad jeg mener idet du siger:
”Hvad angår det ”åbenlyse” spørg jeg; må kunst ikke være åbenlys? Det meste af den kunst jeg har syntes åbenlys, til en begyndelse har ofte fundet form og udtryk jo længere og dybere jeg har tolket det.”
Her siger du jo selv, at kunsten først blev rigtig spændende da du kom videre end det åbenlyse eller hensigten, at du først kunne nyde den da du kom ud over hvad kunstneren egentlig mente, og du selv kom frem til noget du kunne bruge i kunsten.
Jeg tror egentlig bare at jeg vil slutte mit indlæg nu for at føre diskussionen videre, ellers ville jeg bare komme til at hænge fast i enkeltpassager fra dit indlæg, hvor meningen ikke skinner tydeligt nok igennem til at jeg kan forstå det.
Niels Wemmelund.
”Det Niels mener, er ikke nødvendigvis forkert, men det er heller ikke helt rigtigt”. Selvfølgelig er det rigtigt. Det er din sandhed.
SvarSletJeg synes stadig det ville være mere passende, hvis Ole gav sin mening.
Kunst er et af de mest komplekse emner mennesker kan forholde sig til. Det er 100% et spørgsmål om at ”værdi”, altså hvad vores forholdet er til det. Og når du nu er så interesseret i at høre hvad der egentlig menes om emnerne, må jeg vel prøve at give nogle bud.
1. ”Er kunst bedst med eller uden idé bag?” Kunstnerens idé er for mig som beskuer principielt ligegyldig. Kunst kan for mig personligt blive bedre hvis jeg får kendskab om ”idéen”, men kan også ødelægge det.
2. ”Hvornår er noget kunst?” Det kan selvfølgelig være en ”kunst” at passe børn, lige så meget som at male et billede. Ordet er derfor upræcist i sin grundforståelse.
Kunst er i denne situation er dog når noget er gjort ekstraordinært og bliver unikt. Du kan ikke sige at naturen er kunst. Ikke før den ”samles ind” og at nogen derefter tager det frem for at vise det og siger ”dette er kunst”. På den måde kan alt blive kunst. Hvad der videre er god kontra dårlig kunst er givet vis absolut subjektivt. Kunst er 100% uvidenskabeligt. Hvis ikke, er det ikke kunst
3. ”Hvilken rolle spiller kunstneren i kunsten” umiddelbart ingen. Ikke med tanke på kunsten for kunsten skyld – der har vi Inger C. igen. Men kunstneren kan dog betyde en stor del af ”oplevelsen” af kunsten. Ved vi noget om kunstneren, værkets baggrund eller idéen påvirker det os selvfølgelig. (dette spørgsmål kan udvikles meget).
4. ”er kunstneren overhovedet vigtig for kunsten, udover selvfølgelig som medie?” Mit svar ligger i det forrige. Tænk på også på ”oplevelsen af kunsten”, kunstneren kan derfor være afgørende for oplevelsen. Men vigtig? – ikke umiddelbart.
5. ”Kan man tale om, at hvis kunstneren er for tydelig i kunsten, at kunsten så måske endda bliver ringere?” På ingen måde. Tydelig for dig er ikke nødvendigvis tydelig for mig. Desuden mener jeg personligt, at hvis jeg hurtigt får en ”tydelig” opfattelse af værket, gør det ikke nødvendigvis kunsten mindre interessant.
Niels skriver: ”Min påstand er, at hvis et budskab står alt for klart igennem, eksempelvis i et maleri, så står det samtidig i vejen for min mulighed for refleksion og er ikke længere kunst, men det jeg kalder for et ”læserbrev”.
Jeg synes du svarer dig fint selv, med din forrige sætning: ”Om noget er kunst afhænger [...] af beskuerens egen oplevelse af hvad kunsten har at byde på. Det er selvfølgelig igen din påstand, eller mere præcist dit forhold til kunst. Du kan affærdige noget som kunst, men kunstneren kan fortsætte med at påstå at det er kunst.
Jeg afslutter her; måske kan vi kerne meningen ud og fange den, uden at komplicere yderligere. Har jeg forbigået spørgsmål du synes jeg skal besvare fra dit seneste indlæg, er du velkommen til at henvise til dem igen.
Tak for dit engagement på bloggen. Det er meget spændende.
”Kunst er ikke et spørgsmål om, hvad man selv kan se, men hvad man kan få andre til at se.”
- Edgar Degas
Jeg må nok erkende, at jeg er fuldstændig uenig. Med er begge to.
SvarSletDet har aldrig værre kunstnerens opgave at skabe "mening med kusnten. Det er heller ikke det, jeg mener kunsten har brug for. Jeg har oplevet op til flere meningsløse kunstværker. men idéløse kunstværker er tomme og ligegyldige - hvilket ikke er det samme meningsløse!
Det har aldrig være et behov fra min side at definere kunst Det kan jeg ikke; og det jar ikke lyst til. Det er ikke nødvendigt.
Kunst er kunst, når det er kunst. Hvad kunst er, ved jeg ikke. Men kunst, det er det.
Som Niels siger: "Den stærke kunst er den, hvor man selv skal nå frem til en mening." Absolut, jeg kunne ikke være mere enig. Men hvis jeg ved, at kunstneren ikke havde nige idé med kunstværket, så kan jeg ikke skabe nogen meninge med værket og det bliver ligegyldigt. Så er bare søgt og dumt. Tomt.
Om kunstneren og kunstværket, vil jeg også gerne knytte en bemærkning. For jeg syes absolut, at kunstneren har en betydning og kunsten. Se nu fx Inger Christensens "Sommerfugledalen". Det er stor kunst. Og det bliver kun størrre af at du kender Inger Christensen som kunstner og undertitlen "et rekviem". Her er der en kunstner bag, som virkelig forstår sit håndværk og bruger sig selv til at ophøje værket til kunst!
Inger Christensen er egentlig et glimrende eksempel på en kunstner, som om nogen har en IDÉ med sin kunst. Det er ikke for sjov, at det hedder systemdigtning, det hun blev kendt for i 60'erne.
Og så en kommentar til Johannes: "Kunst er 100 % uvidenskabelig. Hvis ikke, så er det ikke kunst." Det tror jeg menneskene på KUA og teatervidenskab, kunstvidenskab, litteraturvidenskab og hvad det nu alt sammen hedder bliver kede af at høre. Så har de jo spildt deres tid.
Heldigvis har Johannes jo ikke ret. Kunst kan godt være videnskabeligt, dermed ikke sagt at det er objektivt!
Inger Christensens "Sommerfugledalen" er om noget kunst, der er videnskabelig. 14 sonetter og en 15. mestersonate. Det er smukt! Læs den eller hør den blive læst op af Inger Christensen. Jeg har hørt det, der må ligge nogle optagelser et eller andet sted!
Se også den meget omskældte kulturkanon: http://www.kum.dk/sw34227.asp
Systemdigtning, mestersonater, idéer og meninger. Det bliver sat lidt på spidsen; men meningen er de samme som da jeg startede.
Idéløs kunst er tom og ubetydelig. Mening skal være op til beskueren at danne. Kunst er subjektiv og personlig. Fantastisk eller frygtelig. Det kan stadig være kunst; eller hvad?
Jeg syne det er vigtigt, at der er en idé med kunsten.
OLE GRUMMEDAL
> tak fordi I deltager i dabatten!
Kunsten er at fatte sig i korthed.
SvarSletJeg starter med en indrømmelse: Jeg fortsætter ad sporet med at definere kunst.
SvarSletKunsten har, som jeg ser det, to overordnede formål. For det første er det for kunstneren selv magtpåliggende at udtrykke sig om sine eksistentielle problemer. For det andet skal kunstværket inspirere publikum til at tolke en problemstilling fra samme. Da værket skal give anledning til (for)tolkning, gives det at kunstnerens problem (budskab) ikke skal vises tydeligt. Og hvorfor skal det så ikke det?
Jo, hvis problemet kunne vises tydeligt kunne kunstneren lige så vel have skrevet et læserbrev (artikel, afhandling, etc.), som det er blevet nævnt tidligere i denne debat. Kunstens berettigelse er netop muligheden for at udtrykke noget som ikke er muligt i ord – eller i det mindste i den gængse syntaks!
Derfor er det ikke et krav til kunsten at den skal være uklar, men nærmere et vilkår for at lave kunst at man er uklar: For at kunne udtrykke de væsentligste problemstillinger må man til tider tale i tunger! Hvis kunstværkets budskab fremstår tydeligt, mistes muligheden for tolkning og dermed kunstens særlige vilkår og egenskab.
Om det så er et krav at det er netop kunstnerens problem publikum tolker fra værket, er en anden diskussion. Jeg vil personligt mene, at så snart en tolkning er opstået har kunstværket spillet sin rolle til fulde. Derfor: hvad du tænker eller føler når du ser et kunstværk er ligegyldigt, blot du tænker og/eller føler noget. Føler dig rørt, som en anden debattør nævnte. Der er en væsentlig pointe i at det at føle noget er nok, thi disse problemstillinger som kunsten behandler, kan som før nævnt ikke altid udtrykkes i sammenhængende sætninger, ej heller tanker.
I den forbindelse vil jeg slå et slag for, at selv naturen kan være et kunstværk, i og med at den kan røre noget i os, og få os til at erkende noget som vi ikke var bevidste om før. Og derfor vil jeg heller ikke mene kunst nødvendigvis er kreativt. Johannes og Niels har anført at kunsten (i det mindste i sproget) har sit eget eksistensgrundlag, og at kunstneren blot er medie for kunsten. Det stemmer som sådan godt overens med definitionen af kunstneren som en ’som er i stand til at få nye idéer og gennemføre dem’ (især i formuleringen ’få’ idéer). Jeg mener bare at kunsten såvel kan vise sig i naturen, og altså ikke behøver en gennemfører eller skaber (hvis vi da ikke medtager Skaberen i vores betragtninger).
Og netop fordi jeg kan anse naturen som kunst må jeg også acceptere at kunst kan være kunst uden en bagvedliggende idé. Desuden, hvis kunsten virkelig havde en idé, ville den så ikke komme fra kunstens eget eksistensgrundlag, og ikke fra kunstneren, der blot er medie? For at gøre en lang historie kort: Kunst bliver kunst i kraft af det den gør ved mig, og intet andet!
Derfor vil jeg heller ikke mene at en kunstner kan påstå hans værk er kunst – det kan kun dem der fortolker det fortælle ham!
Jeg mener ikke at kunst er videnskab. Som jeg ser det er videnskab noget der forsøger at udtrykke sig sagligt, ufortolkeligt, om et emne/emnefelt. Som skrevet står, mener jeg at kunst i sin essens er fortolkeligt. Til gengæld kan man sagtens have videnskaber OM kunst, altså med kunst som emne/emnefelt: teatervidenskab, kunstvidenskab, litteraturvidenskab, etc. Man kan desuden have videnskaber der udtaler sig om de teknikker kunsten benytter sig af, eksempelvis sprogvidenskab.
Hvis dette indlæg i sig selv er uklart, undskylder jeg på forhånd. Der er en vis sandhed i at ’kunsten er at fatte sig i korthed’, men samtidig kan det indvendes at kunsten i denne sammenhæng ikke er at fatte sig i korthed, men i det hele taget at fatte sig! Det kræver tydeligvis sin plads…
Post scriptum: Mit eget store problem med min for nuværende, for mig selv gældende definition af kunst er, at religion dermed også kan opfattes som kunst. Da jeg ikke på dette tidspunkt kan komme på en god måde at omgå det, accepterer jeg det i stedet (midlertidigt – det kaldes rygdækning).
En tak skal for resten lyde til Villy Sørensen for inspiration (og for den spændende diskussion!).
(Følgende kommentar skrev jeg efter jeg læse Sørens indlæg, som flot påpeger hvad jeg vil udtrykk): hvis du inkluderer videnskab i kunst bliver det et håndværk. Kunsten i sig selv er ingen videnskab. Du kan lære at male og spille et instrument, men det bliver du fandeme ikke kunster af. De der studerer kunstvidenskab og litteraturvidenskab, studerer sgu også kun historien og færdighederne/håndværket af emnet.
SvarSletNej KUNST i sig selv er AAAAALLLLTID uvidenskabeligt. Slut.
PS. fyføj for kulturkanon; det er indavl. – rent principielt. Men det kan vi jo debattere senere.
@T.K ja, det er en kunst at fatte sig i korthed. Og smuk kan det også blive (læs bare de taoistiske skrifter, eller ja et Haiku digt for den del). Synd at det så er fuldstændigt urimeligt umuligt for mig at fatte mig i korthed.
@Søren, du fatter dig særdeles smagfuldt synes jeg. Jeg håber for resten stadig på, at du sender os et en filosofisk tekst af en form. Det kunne være du kunne sammenstykke en tekst på 1500-3000 tegn om denne debat og dets emne. Hvis du kan gøre den både subjektiv og videnskabelig så er det et plus i kanten!
PS. Tak for alle de spændende ord, fortsæt endelig engagementet!